Guide til rengøring af gulv: vælg den rette fremfører

Når gulvet i køkkenet, entreen eller hvilket som helst andet rum i din bolig bliver snavset i sådan en grad, at støvsugeren ikke kan klare opgaven, må du have fat i din gulvmoppe. Med en gulvmoppe kan du vaske gulvet hurtigt og effektivt, men det er faktisk ikke så simpelt endda, for der findes flere forskellige typer af moppefremførere, der kommer med forskellige fordele.

En fremfører er hovedet for enden af moppearmen, og det er således den del, der afgør, hvor nemt og effektivt du kan vaske dit gulv. Men hvad skal du vælge? Det får du her et par gode bud på.

Størrelse

Når du skal vælge en fremfører til din gulvmoppe, skal du både tænke over størrelse og form. Hvis du skal rengøre store arealer som eksempelvis en stor stue, kan det betale sig at vælge en stor fremfører, så du kan klare store arealer på kort tid.

En stor fremfører er dog ikke nødvendigvis det bedste valg for alle. Hvis du eksempelvis skal rengøre et lille badeværelse eller et mindre køkken, kan en for stor fremfører komme i vejen for arbejdet og gøre det umuligt at komme ind i alle krogene.

Form

Formen på fremføreren har også betydning for, hvor nemt det bliver for dig at gøre rent. Det kan eksempelvis være en god idé at vælge en fremfører i en trapezform, hvis du har mange hjørner og kroge, der skal vaskes.

Trapezformen gør det nemlig nemt at komme ind i hjørner og gøre rent langs kanter, hvilket giver en mærkbar forskel sammenligner med mere traditionelle fremførere i en rektangulær form.

Du kan også vælge en fremfører, som har knæk på midten, hvilket er en brugbar funktion, som giver dig mulighed for at dyppe hele fremføreren inklusiv moppe i en spand med vand, så du hurtigt kan komme videre.

Leave a comment